En traditionel risotto tilberedes i en gryde og skal omrøres
og holdes øje med hele tiden. I denne opskrift passer retten sig selv
fuldstændigt og får samme dejlige smag og konsistens som den klassiske version.
Forberedelsestid 15 min. + 2 timer trækketid. Tilberedning 1 time.
Let. Til 6 pers.
# Ingredienser
15 g tørrede svampe (fx porcini)
9 dl hønsebouillon eller grønsagsbouillon
60 g smør
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
200 g store champignoner, i tykke skiver
220 g arborio ris
¾ dl tør sherry
1 kvist rosmarin
2-3 spsk fintrevet parmesan
2 spsk groftrevet parmesan
* Tilberedning
1. De tørrede svampe lægges i en stor skål og overhældes med
kogende bouillon.
Lad dem trække i 2 timer og si dem derefter gennem en
finmasket si.
Gem bouillonen. Hak svampene fint.
Ovnen forvarmes til 150 °C. En stort ildfast fad stilles i
ovnen til opvarmning.
2. Smørret smeltes i en gryde.
Løg og hvidløg tilsættes og sauteres langsomt i 7 min.
De friske champignoner og de hakkede svampe røres i.
Lad blandingen sautere i yderligere 15 min.
Tilsæt så risene og rør grundigt i ca. 1 min.
Hæld dernæst bouillonen i gryden. Lad evt. bundfald blive
tilbage i skålen.
Tilsæt sherry og krydr med salt og peber.
Rosmarinen lægges også i gryden.
Skru op for blusset. Når blandingen spilkoger, hældes den
over i det ildfaste fad.
Stil fadet midt i ovnen i ca. 15 min.
Rør derpå den fintrevne parmesan i retten og stil den
tilbage i ovnen i 20 min.
3. Når risottoen tages ud af ovnen, omrøres den grundigt.
Fjern rosmarinkvisten og krydr med salt og friskkværnet sort
peber.
Risottoen serveres straks, drysset med den groftrevne
parmesan.
Se alle de bedste opskrifter med Gryderetter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.