 
 
   
Her er den bedste opskrift på en skøn klassisk servering af
delikatessen, kogt torsk. Saucen giver et godt modspil til den sarte smag af
torsk og marinerede rødbeder.
Til 4 personer. 
 
# Ingredienser
Marinerede rødbeder:
25 g smør
8 små rødbeder i tynde stave (ca. 450 g)
1 dl balsamico-eddike
4 spsk vand
2 tsk sukker
1 tsk groft salt
 
Ovndampet torsk:
6 skiver torsk (à ca. 200 g) 
25 g smeltet smør
½ tsk groft salt
friskkværnet peber 
 
Sennepssauce:
1½ tsk hvedemel 
2½ dl vand
3 spsk hele, gule sennepsfrø
6 finthakkede skalotteløg (ca. 75 g)
250 g koldt smør i små stykker
¼ tsk groft salt
friskkværnet peber 
 
Pynt: Dildkviste
Tilbehør: Kartofler 
 
* Tilberedning
Marinerede rødbeder: 
Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det
bruner.
Svits rødbedestavene i ca. 2 min. 
Tilsæt balsamico-eddike, vand, sukker og salt. 
Lad retten koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min. 
Fordel rødbederne i et ovnfast fad og lad dem trække
tildækket i ca. 2 timer.
Smag til.
 
 
 
Ovndampet torsk: 
Rens og skyl torskeskiverne og tør dem godt.
Læg skiverne i en bradepande med smurt bagepapir.
Pensl torskeskiverne med smør og drys med salt og peber.
Damp fisken midt i ovnen.
Dampning: Ca. 18 min ved 225 °C.
Stil rødbederne på en rist nederst i ovnen de sidste 10 min
af torskens dampningstid. 
(Hæld væden fra rødbederne ved serveringen)
 
Sennepssauce:
Pisk mel og lidt vand sammen i en gryde.
Tilsæt resten af vandet, sennepsfrø og løg. 
Bring blandingen i kog og kog den ved svag varme og under låg
i ca. 10 min. 
Tag gryden af varmen og pisk det kolde smør i lidt efter lidt.
Varm saucen op (den må ikke koge) og smag til med salt og peber.
 
Se alle de bedste opskrifter med Torsk
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.