Logo

Ovnfritter og dip

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ovnfritter og dip

 

Det er tilbehøret, der er prikken over i'et på en god burgeraften. Friskstegte, rustikke kartoffelbåde smager meget bedre end færdigkøbte pommes frites, og de er nemme at tilberede. Og disse to hjemmelavede dressinger er sikre hit.

 

Ovnfritter

Arbejdstid: 10 min. Bagetid: 30 min. Ikke fryse-egnet. 4 personer.  

 

# Ingredienser:

800 g store kartofler

1 spsk olie

evt. frisk rosmarin eller timian

salt og peber

*

Sådan laver du :

Tænd ovnen på 220 °C.

Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i både.

Vend dem sammen med olie, evt. friske krydderurter, salt og peber og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.

Bag dem gyldne, sprøde og møre ca. 30 min.

 

Djævlemayonnaise

Mayonnaisen er rørt med peberfrugt, chili og sennep til dem der kan lide det lidt "hot".

Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 10 min. Ikke fryse-egnet.

 

# Ingredienser:

1 rød peberfrugt

1 rød chili

75 g mayonnaise

1 spsk dijonsennep

1-2 tsk citronsaft

1 tsk farin

salt og peber

*

 

Sådan laver du djævlemayonnaise:

Halver peberfrugt og chili og skrab frø og mellemvægge ud.

Læg dem på en smurt bageplade og steg dem under grillen i ovnen til de er sorte i skindet.

Tag dem ud og lad dem afkøle under et viskestykke.

Træk skindet af peberfrugt og chili og blend frugtkødet til mos.

Rør mosen sammen med mayonnaisen og smag til med sennep, citronsaft, farin, salt og peber.

 

Tomatrelish

En krydret relish, der kan opbevares i et syltetøjsglas med låg i køleskabet. God til burger og sandwich eller som tilbehør til karryretter.

Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 15 min. Ikke fryse-egnet.

 

# Ingredienser:

4 tomater eller 1 dåse hakkede tomater

1 løg (finthakket)

2 fed hvidløg (finthakkede)

1 frisk chili (uden frø og mellemvægge, finthakket)

1 rød eller gul peberfrugt (finthakket)

2 spsk citronsaft 1 spsk farin

1 tsk salt

*

Sådan laver du tomatrelish:

Vask tomaterne og skær dem i kvarte.

Skrab kernerne ud og hak tomatkødet groft.

Kom det i en gryde sammen med de øvrige ingredienser og kog det over rask varme under omrøring ca. 15 min. til det tykner.

Smag til med salt og peber og evt. lidt mere citronsaft og/eller farin.

 


 

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 9.843 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her