 
 
 
 
Denne lækre laks
koger du med fordel i ovnens bradepande. Her er en virkelig lækker ret
med fisk, der er god netop nu! Ret nemt
og lækkert
Tid: 50 min, heraf ca
30 min i ovnen. 4-6 pers. 
# Ingredienser
1½ kg hel laks 
¾ liter
fiskebouillon (vand + terning) 
4 dildkviste 
 
SAUCE: 
3 dl fiskebouillon 
1 dl piskefløde 
1 spsk smør 
2 spsk hvedemel 
1-2 spsk citronsaft 
50-75 g smør
salt og peber 
 
* Fremgangsmåde
1. Rens laksen og
skær den i benfrie fileter. 
Læg dem med
skindsiden op i en bradepande. 
 
2. Bring
fiskebouillonen i kog med dilden. 
Hæld den over laksen
i bradepanden. 
Dæk med folie. 
 
3. Stil laksen midt
i ovnen ved 200 °C og lad den simre ca 30 min. 
Løft skindet af. 
 
4. Si 3 dl af
fiskebouillonen over i en gryde. 
Hæld fløden i og
bring det i kog. 
 
5. Rør en smørbolle
af smør og hvedemel. 
Læg den i saucen og
rør rundt. 
Lad saucen koge 3-5
min. 
 
6. Smag til med
citronsaft og pisk smørret i. 
Smag til med lidt salt
og peber.
 
7. Server laksen med
saucen, en blandet grøn salat og kogte, gerne nye kartofler.
 
Tips: En dejlig fiskesauce kan tilberedes på halvt
bouillon og 
halvt hvidvin.
Udelad da citronsaft. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------