 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: ½ time. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 
4 personer. 
 
 
# Ingredienser
til Pærevælling
1½ l mælk 
fine byggryn (1½ dl) 
8-10 små sommerpærer 
3 spsk sukker 
½ dl fløde 
kanel
*
Sådan laves Pærevælling
1. Bring mælken i kog i en gryde med tyk bund. 
Undgå gryder af aluminium, der kan misfarve mad med mælk. 
Drys grynene i under omrøring og lad vællingen komme i kog
igen. 
 
2. Kog vællingen ved svag varme under låg 20 min. 
Rør af og til. 
 
3. Skræl pærerne og befri dem for kernehuset. 
Skær dem i mindre stykker og kom dem i vællingen. 
Kog vællingen færdig, ca 10 min. 
 
4. Kom fløden i og smag til med sukker. Server straks. 
 
Tips: Pærer, henkogte eller
Pærer,
tørrede kan anvendes, de tørrede skal udblødes først. 
Lidt af lagen fra de henkogte pærer kan tilsættes vællingen
og sukkermængden dermed nedsættes. 
Lidt rød frugtsaft kan hældes i vællingen til sidst. 
Sommerpærer er små pærer, der modner i august. 
Andre pærer kan bruges, er de store, er 3-4 pærer nok. 
Pærevælling er en gammel dansk ret. 
Hakkede nødder/mandler, kaneldrys og smørklat er luksus.
Vællingen spistes før kødretten for at spare på kødet, men
serveres i vore dage mest som efterret/dessert. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Pærer
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------