Lyon er kendt for sine landlige og meget mættende retter,
ofte lavet med løg, kartofler og masser af kød. Forsøg dig med at lave disse
Lyon-pølser selv: Det er ikke så svært, som man skulle tro.
Forberedelsestid 35 min. Tilberedning 55 min. Let. Til 4
pers.
# Ingredienser
COURT-BOUILLON
1 gulerod, i tynde skiver
2 løg, i tynde skiver
2 stilke bladselleri, i tynde skiver
2 små porrer, kun den hvide del, i tynde skiver
3 kviste frisk timian
1 laurbærblad
10 sorte peberkorn
1 tsk salt
5 dl hvidvin
4 store kartofler, ca. 800 g
salt og friskkværnet peber
500 g Lyon-pølser (eller anden type fersk svinekødspølse)
(se Kokketips)
SENNEPSDRESSING
4 spsk Dijon-sennep
4 spsk finthakkede skalotteløg
2½ dl olie
2 spsk friskhakket persille
* Tilberedning
1. Court-bouillon: Hæld hvidvin i en stor gryde sammen med
gulerod, løg, bladselleri og de nævnte krydderier.
Lad vinen koge kraftigt op i 5 min. Tag gryden af blusset og
stil den til afkøling.
2. Læg kartoflerne i en stor gryde saltet vand.
Vandet bringes i kog, og kartoflerne simrer i 30 min, eller
til de føles møre ved et stik med en skarp kniv.
Hæld vandet fra kartoflerne.
Skyl dem evt. kort i koldt vand, inden de pilles og skæres i
5 mm skiver.
Hold kartoffelskiverne varme.
3. I mellemtiden lægges pølserne ned i den afkølede
court-bouillon.
Hæld yderligere ca. 2 l vand i gryden, så pølserne er helt
dækkede.
Lagen varmes op til kogepunktet og simrer stille og roligt i
ca. 20 min, til pølserne er færdige.
Lagen må ikke bulderkoge, så vil pølserne sprække.
Tag gryden af blusset og stil den til side til umiddelbart før
serveringen.
4. Sennepsdressing: Sennep og skalotteløg røres godt sammen
i en lille skål.
Pisk gradvist olien ind i denne blanding.
Når dressingen er tyknet og helt glat, røres den hakkede
persille i.
De varme kartoffelskiver anrettes på et fad, krydres med
salt og friskkværnet peber og
overhældes med sennepsdressingen.
5. Tag de varme pølser op af lagen og tør dem let af med
køkkenrulle eller et rent viskestykke. Skær pølserne i tykke skiver og anret
dem ved siden af den varme kartoffelsalat.
Kokketips Hjemmelavede Lyonpølser:
450 g svinekød og 150 g skært kalvekød kommes igennem
kødhakkemaskinen.
Man kan også bede sin slagter om at hakke det.
Farsen røres godt med 160 g spæk samt salt og friskkværnet
peber.
Tilsæt 100 g pistacienøddekerner og rør igen kraftigt.
Pølseskind eller lammetarme kan bestilles hos slagteren.
Fyld farsen i skindet ved hjælp af et såkaldt pølsehorn.
Man kan vælge at lave en lang pølse (som medister) eller
flere små pølser.
Bind enderne godt til.
Se alle de bedste opskrifter fra Frankrig
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.