 
 
   
Her får du pandekager i flere spændende udgaver. Vælg fx med bær og vaniljecreme, med frugtmousse, med kiwi, med ricottafyld eller
orange-pandekager
Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 30 min. Giver 12
pandekager.
 
# Ingredienser
Pandekagedej: 
3 æg
200 g hvedemel
20 g muscovadosukker 
½ dl vegetabilsk olie
1 nip salt
1 stang vanilje, flækket
3 dl mælk 
 
Creme: 
2 æg
25 g majsstivelse
4½ dl mælk 
100 g melis
1 stang vanilje 
Pynt: 200 g blandede bær
mynteblade 
 
* Tilberedning
Pandekagedej: 
Bland æg, mel, muscovadosukker, olie, salt og korn fra
vaniljestangen. 
Tilsæt mælken, lidt ad gangen, og lad dejen hvile 1 time. 
 
Creme: Adskil æggehvider og -blommer. 
Saml blommerne med majsstivelse og lidt mælk med et
piskeris. 
Kog resten af mælken op med sukkeret og en flækket
vaniljestang. 
Rør æggemælken i gryden, og fortsæt med at piske for meget
lav varme, 
indtil cremen tykner. Køl af. 
Pisk æggehviderne stive, og fold dem i cremen. 
 
Skyl og trim bærrene, alt efter type. 
Skær jordbær i mindre stykker. 
Skyl myntebladene, og dup dem tørre. 
 
Bag pandekagerne på en slip-let pande. 
Læg en god klat creme på hver, og rul dem i kræmmerhusfacon.
Pynt med bær og mynteblade. 
 
Pandekager med blandet frugtmousse
Opvarm 250 g hindbærpuré, og opløs 2 blade udblødt husblas
heri.
Tilsæt 2 dl flødeskum.
Fortsæt med 250 g puré af passionsfrugt og mango.
Fyld og rul pandekagerne.
 
Pandekager med kiwi
Kør 4 kiwier med frugten af 2 passionsfrugter og 
1 spsk honning i en foodprocessor.
Hæld der over pandekager, fyldt med udskåret ananas, mango
og jordbær.
 
Pandekager med ricottafyld og tørret frugt
Fyld pandekagerne med ricotta rørt med 100 g kandiseret
frugt 
samt rosiner, der har trukket i mørk rom eller brandy.
 
Orange-pandekager
Rør 1 dl orangeblomstvand i dejen, og dæk pandekagerne 
med karamel, smagt til med revet appelsinskal.
Udskift de blandede bær med klementinbåde.
 
Se alle de bedste opskrifter med  Dessert  Is og sorbet  Frugt og bær  Tærter  Pandekager
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------