 
 
   
Her får du lune snacks og forretter i flere spændende
udgaver. Fx Nøddepanering, Paneret camembert marineret i calvados,
Sesampanering eller Paneret Cantal-ost
Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 10 min. 6 personer. 
 
# Ingredienser
2 store æg
100 g brødkrummer eller rasp
1 camembert
olie til stegning
 
* Tilberedning
Pisk æggene i en skål. Hæld raspen ud på en tallerken. 
Skær camemberten i 12 trekantede stykker. 
Dyp dem i æg, og rul dem i rasp. 
Opvarm olien på en slip-let pande, og 
brun hvert camembertstykke 3-4 min på hver side. 
Server dem, mens de er varme. 
 
Nøddepanering
Hak 20 g valnødder fint, og rør dem sammen med raspen.
Servér ostestykkerne med en salat med valnøddeolie, skinke 
og vindruer.
 
Paneret camembert marineret i calvados
Marinér camember 12 timer i 1½ dl Calvados; 
vend dem og marinér dem 12 timer mere.
Rul dem i rasp, og servér dem med varm toast, 
salat og meget kold, tør cider
 
Sesampanering
Dæk camemberten med sesamfrø, og 
brun den på en slip-let pande.
Server den med lækkert kød og kartofler.
 
Paneret Cantal-ost
Dyp 250 g cantal-ost (uden skorpe og i tykke skiver) i ½ dl honning
blandet med 1 æg, 1 spsk hakket oregano, salt og peber.
Panér dernæst skiverne i brødkrummer, og brun dem.
 
Se alle de bedste opskrifter med  Tapas  Drinks  Snacks/sødt  Forretter  Desserter
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------