Fordelen ved at have
patéer i fryseren er, at man altid har noget at byde på hvis man får uventede
gæster. Uanset om det er til frokost eller middag.
Tid: 1 time og 15
min, heraf 1 time i ovnen. Patéen er
fryseegnet. Holdbarhed 6 mdr. 6 pers.
# Ingredienser
1 lille løg
300 g leverpostej
15 grønne oliven
400 g hakket oksekød
1-2 fed hvidløg
1 tsk salt og ¼ tsk
sort peber
2 spsk hvedemel
2 æg
250 g kvark
* Fremgangsmåde
1. Skræl løget og
hak det fint.
Mos leverpostejen og hak olivenerne fint.
2. Rør kød, løg,
presset hvidløg, postej og oliven med de øvrige ingredienser til en smidig
fars.
3. Hæld farsen i en
velsmurt, aflang form, 1 liter, eller i en patéform.
Dæk med
aluminiumsfolie eller låg.
4. Bag i en 200 °C
varm ovn i 60 min.
5. Lad pateen køle
af så hurtigt som muligt.
6. Server patéeen i
skiver som buffet-ret eller forret.
Den passer også godt
til frokost eller middag med en blandet salat, brød og evt. kartofler til de
meget sultne.
Tips: Anvend gerne mikroovnen. Fordel da farsen i
to mikro-egnede forme.
Dæk til og bag en
form ad gangen ved 750W 8-12 min.
Se alle de bedste opskrifter med Hakket oksekød
Se alle de bedste opskrifter med Tilbehør
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------