 
 
   
Dette er en sprød og farvestrålende ret og tilbehør, pyntet
med sprødstegte porrestrimler, som giver både smag og farve. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 5 min. Tilberedning: 15 min. 
 
# Ingredienser
225 g porre 
olie, til friturestegning 
3 spsk jordnøddeolie
1 gul peberfrugt, udkernet og skåret i tern 
1 grøn peberfrugt, udkernet og skåret i tern 
1 rød peberfrugt, udkernet og skåret i tern 
200 g vandkastanjer fra dåse, afdryppede og skivede 
2 fed hvidløg, pressede 
3 spsk lys sojasauce 
 
* Tilberedning
1. Pynt: Porrerne strimles fint med en skarp kniv. 
 
2. Varm olien til frituren i en wok eller stor, tykbundet
pande. 
 
3. Tilsæt porrestrimlerne og steg dem 2-3 min, eller til de
er sprøde. De sættes til side. 
Hæld olien ud. 
 
4. Varm jordnøddeolien i wokken eller panden. 
 
5. Tilsæt peberfrugterne og lynsteg for kraftig varme i ca.
5 min, eller til de begynder at blive brune ved kanterne og bløde. 
 
6. Tilsæt vandkastanjer, hvidløg og sojasauce og lynsteg
alle grønsagerne i yderligere 2-3 min. 
 
7. Fordel retten på 4 varme tallerkener, pynt med de
sprødstegte porrer og server. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 192. Sukker 5 g. Proteiner 3 g. Fedt 14 g.
Kulhydrater 13 g. Mættede fedtsyrer 13 g. 
 


 
 
Kokkens tip
Tilsæt 1 spsk hoisinsauce sammen med sojasaucen i trin 6 for
at få mere smag og krydderi. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Grønsager
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.