Pesto på glas har været i handelen i flere år. Men den
hjemmelavede har en helt anden duft og smag. Der skal en god sauce til god mad. Husk saucen
Jensen
Tilberedningstid 15 min. Portionen giver
ca. 2½ dl sauce / til 2-3 personer
# Ingredienser
80 g frisk basilikum
100 g parmesan
2 fed hvidløg, pillede
50 g pinjekerner
1 dl olie
* Tilberedning
1. Basilikumbladene pilles fra stilkene. Smid stilkene ud.
Bladene skylles grundigt og tørres derefter i en salatslynge
eller et rent viskestykke.
2. Parmesanen rives og blendes derefter, til det er helt
fintmalet.
Tilsæt også hvidløg og pinjekerner og blend igen.
Til sidst kommes de friske basilikumblade i blenderen.
3. Mens blenderen stadig kører, tilsættes olien i en tynd
stråle.
Blend til der dannes en jævn og lind sauce. Tilsæt evt. lidt
mere olie.
Pestoen serveres med friskkogt pasta og fx trækulsgrillede
bøffer.
Pestoen kan holde sig i op til 3 dage i køleskabet.
Kokketips
Pestoen har en lidt længere holdbarhed, hvis den hældes i et
tæt glas, og
overfladen dækkes med et tyndt lag olie. Opbevar glasset i
køleskabet.
Når glasset først er åbnet, er holdbarheden ca. 2-3 dage.
Se alle de bedste opskrifter på Sauce
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.