 
 
   
Der er ikke noget nemmere at lave end at lave syltede
agurker. Nemt tilbehør til mormormad. Det handler bare om at lave dem pikante
som her
 
# Ingredienser
2,5 kg mellemstore sylteagurker 
150 g salt 
4 røde peberfrugter 
1 spsk sennepsfrø 
1 spsk sorte peberkorn 
1 spsk stødt kardemomme 
1 spsk. karry 
3 l frugteddike 
100 g melis 
 
* Tilberedning
Agurkerne vaskes grundigt og skæres i skiver med en kniv
(evt. med bølgeskær). 
De kommes i en skål. 
Saltet opløses i 2 l vand og hældes over agurkerne, som
tildækkes og trækker natten over. 
 
Næste dag hældes vandet væk, og agurkerne skylles i rent
vand. 
Peberfrugterne vaskes, renses og skæres i skiver og lægges i
en stentøjskrukke (eller sylteglas) skiftevis med agurkeskiverne, sennepsfrø,
peberkorn, kardemomme og karry. 
Eddike og sukker får et opkog og hældes i krukken. 
Læg en tallerken over for at holde agurkerne nede under
eddiken, og luk krukken med syltepapir. 
Agurkerne skal trække i mindst to uger, før de prøvesmages. 
 
Se alle
de bedste opskrifter med syltetøj, marmelade
og gelé
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Alkoholtester, Børnekokke eller Mad på 30 min.