Logo

Pinsefrokost i forårets tegn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pinsefrokost i forårets tegn

 
Brug pinsen til at samle venner og familie omkring et lækkert frokostbord med både fisk, salater, bøffer og jordbærkager.
Alle opskrifter er til 6 personer, hvor andet ikke er nævnt.
 
Indholdsfortegnelse:
Kryddersild med dressing
Gravad laks med dijondressing
Asparges og rejer med krydderurtemayonnaise
Mørbradbøffer med svampe
Kartoffelsalat
Små jordbærkager
- klik på den opskrift du vil se...

 
Pinsefrokost i forårets tegn

 

Kryddersild med dressing

Arbejdstid: 15 min. Ikke fryse-egnet.

 
# Ingredienser til Kryddersild med dressing:
1 glas kryddersild (600 g)
2 dl cremefraiche 18%
1 æble (i små terninger)
2 stilke bladselleri (i små terninger)
1 bdt purløg (fintsnittet)
Tilbehør: rugbrød


* Tilberedning
Sådan laver du Kryddersild med dressing:
Rør cremefraiche med æble og bladselleri og tilsæt purløg, salt og peber.
Lad sildefileterne dryppe af på et stykke køkkenrulle og del dem i halve.
Anret med dressing og server med rugbrød.

 
Pinsefrokost i forårets tegn

 

Gravad laks med dijondressing

Retten skal påbegyndes 2 dage før servering, men er nem at gå til.
Arbejdstid: 30 min. Trækketid: 2 døgn. Ikke fryse-egnet.

 
# Ingredienser til Gravad laks med dijondressing:
1 kg frisk laks (med skind og uden ben)
2 spsk groft salt
1 spsk rørsukker
1 tsk dildfrø
1 tsk fennikelfrø

 
Dijondressing:
2 spsk dijonsennep
2 spsk vineddike
2 spsk olie
1-2 spsk farin

 
Tilbehør:
frisk dild
surbrød


* Tilberedning
Sådan laver du Gravad laks med dijondressing:
Træk de små ben ud af laksen, med en pincet.
Bland salt, sukker, dild- og fennikelfrø og friskkværnet peber og gnid det ind i fisken.
Læg fisken i et fad med let pres ovenpå og stil det i køleskab i 2 døgn.

Rør sennep, vineddike og olie sammen og smag til med farin, salt og peber.
Skær laksen i tynde skiver og anret med dild.
Server med dijondressing og brød.

 
Pinsefrokost i forårets tegn

 

Asparges og rejer med krydderurtemayonnaise

Arbejdstid: 25 min. Kogetid: 4 min. Ikke fryse-egnet.

 
# Ingredienser til Asparges og rejer med krydderurtemayonnaise:
250 g grønne asparges
200 g pillede rejer (gerne fjordrejer)

 
Krydderurtemayonnaise:
2 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
1-2 tsk citronsaft
1 dl olie
1 tsk citronskal (fintrevet)
1 knsp hvidløg (knust)
persille, dild, purløg (finthakkede)
Tilbehør: brød


* Tilberedning
Sådan laver du Asparges og rejer med krydderurtemayonnaise:
Pisk æggeblommerne til en tyk creme med citronsaft og 1 knsp salt.
Pisk olien i lidt ad gangen.
Smag til med citronskal, hvidløg, salt og peber og tilsæt krydderurter.
Tips: Du kan købe en færdig mayonnaise og røre den op med krydderier og krydderurter.

 
Pinsefrokost i forårets tegn

 

Mørbradbøffer med svampe

Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 18 min. Ikke fryse-egnet.

 
# Ingredienser til Mørbradbøffer med svampe:
ca. 500 g renset svinemørbrad
15 g smør
250 g markchampignoner
125 g østershatte
1-2 skalotteløg (finthakket)
evt. 1 lille fed
hvidløg (finthakket)
persille (hakket)


* Tilberedning
Sådan laver du Mørbradbøffer med svampe:
Skær mørbraden i 6 bøffer og tryk dem let flade.
Krydr med salt og peber og brun dem på en pande med smør.
Skru lidt ned for varmen og steg dem ca. 4 min. på hver side.
Tag dem af panden og hold dem varme.

Steg de rensede, udskårne svampe på panden og krydr med salt og peber.
Tilsæt skalotteløg og hvidløg og steg 3-4 min.
Tilsæt persille og hæld svampene omkring kødet.

 
Pinsefrokost i forårets tegn

 

Kartoffelsalat

Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 16 min. Ikke fryse-egnet.

 
# Ingredienser til Kartoffelsalat:
500 g nye kartofler (skrubbede)
200 g friske ærter eller sukkerærter
200 g gulerødder
krydderurter (fx kørvel, estragon, persille)

 
Dressing:
1 usprøjtet citron
3 spsk olie


* Tilberedning
Sådan laver du Kartoffelsalat:
Kog kartoflerne 8 min. i letsaltet vand.
Sluk og lad dem trække færdige under låg ca. 8 min.
Hæld vandet fra kartoflerne, skyl dem i koldt vand og lad dem dryppe af.
Skær evt. kartoflerne i mindre stykker og vend dem sammen med 1 tsk fintrevet citronskal, 1 spsk citronsaft, olie, salt og peber.
Tilsæt blancherede ærter og nye gulerødder (evt. skåret i mindre stykker) og krydderurter efter smag.

 
Pinsefrokost i forårets tegn

 

Små jordbærkager

Arbejdstid: 45 min. Hviletid: 1 time. Koge/bagetid: 15 min. Ikke fryse-egnet.

 
# Ingredienser små jordbærkager:
Linsedej:
175 g hvedemel
125 g smør
50 g flormelis
1 æggeblomme
(eller 6 færdigkøbte linseskaller)

 
Creme:
1 æg
2 spsk sukker
1 spsk majsstivelse
½ stang vanilje eller 1 tsk vaniljesukker
¼ l kaffefløde eller mælk

 
Gelé:
3 blade husblas
2 dl jordbærsaft

 
Endvidere:
500 g friske jordbær
frisk mynte eller citronmelisse


* Tilberedning
Sådan laver du små jordbærkager:
Dej: Smuldr smørret i melet og tilsæt flormelis.
Saml dejen med æggeblomme og 1-2 spsk iskoldt vand.
Lad dejen hvile koldt min. 1 time.

Rul dejen ud og fordel den i 6 linse- eller tærteforme.
Prik dem med en gaffel og sæt dem i fryseren 20 min.
Bag dem ved 200 °C 12-15 min. og lad dem afkøle.
Opbevar evt. i en kagedåse.

Pisk ægget sammen med sukker, majsstivelse, vaniljekorn eller vaniljesukker og fløde eller mælk i en gryde.
Pisk det over varmen, til det koger og hæld det straks i en skål til afkøling.
Ud blød husblassen koldt vand.
Lun saften i en gryde.
Knug vandet af husblassen og smelt den i saften.
Hæld geleen ud på et stort fad, så den ligger millimetertyndt og lad den stivne i køleskabet.

Fordel vaniljecremen i kageskallerne og læg halve jordbær ovenpå.
Skær eller udstik geleen i passende stykker og læg den over frugten.
Pynt med mynte eller citronmelisse.

 
Pinsefrokost i forårets tegn

 
Her kan du se flere retter og gode råd i TEMAER

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 60.645 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?



Effektiv reklame - klik her