 
 
  Duftene fra denne gode gratin får tænderne til at løbe i vand; porre, tomat og kålrabi tilberedes under en sprød skorpe af ost. 
 
Forberedelse 15 min. Tilberedning 40 min. 4 portioner 
 
# Ingredienser
4 mellemstore porrer 
3 tomater 
1 lille kålrabi 
150 g mozzarellaost 
100 g frosne suppegrønsager 
salt og peber 
2 dl letmælk 
1 ¼ dl fløde 13% 
100 g frisk, reven parmesanost 
1½ spsk smør eller margarine 
 
* Tilberedning
1. Gør porrerne i stand og skær dem i tynde skiver. 
Skold og flå tomaterne og skær dem i skiver. 
Skræl og skyl kålrabien og høvl den i tynde skiver. 
Lad mozzarella-osten dryppe af og skær den i tern. 
 
2. Smør et ovnfast fad med smør og læg porrer, tomater 
og kålrabi taglagt i. 
 
3. Drys suppegrønsagerne over. 
Tilsæt salt og peber efter behag. 
 
4. Bland mælk og fløde og hæld det over gratinen. 
Drys først parmesanost over og dernæst 
mozzarellaost. Fordel fedtstoffet henover. 
 
5. Sæt gratinen i midten af en kold ovn og 
sæt den på 175 °C. 
Bag gratinen i 40 min, til osten er smeltet og er blevet gylden. 
 
VARIATION 
Du kan lægge strimler af stegt kød imellem grønsagslagene. 
Følg i øvrigt opskriften. 
 
Porregratin med mozzarella:
Pr. portion: Energi: Kcal 417 = kj 1751 
Kulhydrat 26 g Protein 22 g Fedt 25 g (54%) Fibre 6 g 
• Porre indeholder meget B1-vitamin, som styrker hjerte og
blodomløb. 
 
Tips:
 
 
Hæld mælke- og flødeblandingen forsigtigt 
langs med fadets kanter. Når grønsagerne 
har lagt sig til rette, drysser du osten over i 
et jævnt lag. 
 
 
Du kan udmærket erstatte osten med fedtstof, 
hvis du ikke har ost i huset. øg mængden af smør 
eller margarine til det dobbelte og salt lidt mere. 
 
Se alle de bedste
opskrifter med Kartofler og med Grønsager.
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min..