Logo

Quinoa-salat med porre

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Quinoa-salat med porre


En super god salat, som du kan bruge til både aftensmaden og madpakken. Det vigtigste er faktisk, at der er god smag i de ingredienser, der kommes i salaten! Og det er der i denne! Frisk peberfrugt og appelsiner er en skøn kombination til at tilfredsstille smagsløgene. Du kan evt. drysse lidt mynte på toppen.

Vil du lave salaten til madpakken, kan den laves dagen før og kan også sagtens holde sig i køleskabet, hvis du gerne vil forberede frokosten til 2 dage.

 

Quinoa er et frø, der dyrkes i Andesbjergene. De er meget proteinrige og har en fnuglet konsistens. Lys quinoa minder mest om fuldkornsris, rød quinoa har en let nøddeagtig smag og sort quinoa har en lidt kraftigere og skarp smag. Find dem på hylden med økologiske varer.

Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 20 min. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

# Ingredienser til Quinoa-salat med porre:

125 g quinoa

1-2 porrer

1 rød peberfrugt

1-2 usprøjtede appelsiner

1 spsk citronsaft

3 spsk olie

½ tsk stødt koriander

½ tsk stødt spidskommen

¼ tsk stødt kanel

frisk mynte

salt og peber

*

 

Sådan laver du Quinoa-salat med porre:

Kog quinoa efter pakkens anvisning og lad det afkøle.

Rens porrerne og snit dem i tynde ringe på skrå.

Blancher dem i kogende, letsaltet vand, læg dem i iskoldt vand og lad dem dryppe af.

Skær peberfrugten i tynde strimler.

Riv skallen af den ene appelsin fint.

Skær skrællen af appelsinerne og skær frugt bådene ud mellem hinderne.

Pres saften af skallerne.

Rør appelsinskal og saft sammen med citronsaft, olie og krydderier.

Vend quinoa sammen med dressing, appelsinbåde og grønsager og drys med finthakket mynte.

 

TIPS: Erstat evt. quinoa med samme mængde bulgur.

 

Quinoa-salat med porre


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 7.287 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her