
 
Råkostsalater er godt som tilbehør, især i vintermånederne.
Denne salat er vendt med en dressing af yoghurt, rørt med appelsin. 
Arbejdstid: 20 min. Ikke fryse-egnet. 2 personer. Er du
alene så halver portionen. 
 
# Ingredienser til Råkostsalat med yoghurt:
2 gulerødder 
2 stilke bladselleri 
¼ agurk 
1 æble 
15 g hasselnøddeflager 
 
Dressing: 
2 dl yoghurt naturel 
1 tsk flormelis 
1 usprøjtet appelsin 
salt og peber 
*
 
Sådan laver du Råkostsalat med yoghurt:
Rør en dressing af yoghurt, flormelis, fintrevet
appelsinskal, salt og peber. 
Pil appelsinen og del den i små stykker. 
Skræl gulerødderne og riv dem groft. 
Vask bladselleri og agurk og snit dem fint. 
Riv æblet groft. 
 
Vend grønsager og frugt sammen med yoghurtdressingen og
anret i 2 skåle. 
Drys med nøddeflager. 
 
TIPS: Skyr er et fedtfattigt surmælksprodukt som kan bruges i
stedet for yoghurt. 
 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD