
     
Bulgur får en fantastisk farve, når den koges med revet
rødbede. Server bulguren med ost, friske hindbær og et drys hjemmelavet dukkah.
✅ Vores opskrift er nem og giver
en fantastisk smagfuld ret
4 personer. Arbejdstid: ca 40 min + tid til afkøling 
 
# Ingredienser
Rød bulgur: 
2 rødbeder ca 200 g 
2 dl bulgur 
4 dl vand 
 
Dukkah: 
50 g hasselnødder 
1 spsk hel koriander 
2 tsk helspidskommen 
2 tsk fennikelfrø 
½ tsk sorte peberkorn 
3 spsk sesamfrø 
 
Tilbehør: 
150 g blåskimmelost eller hvidskimmelost
125 g friske hindbær 
1 romaine salat 
olie 
salt og peber 
groft brød 
 
* Tilberedning
1. Skræl og riv rødbederne fint, og kom dem i en gryde
sammen med bulgur. 
Tilsæt vand, og kog bulguren ved svag varme under låg i ca 10
min. 
Sluk for varmen, og lad stå i ca 10 min, hvorefter den
afkøles. 
 
2. Hak hasselnødderne. 
Stød krydderierne i en morter, og bland med sesamfrø og
hasselnødder. 
Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, til det
begynder at dufte, og nødderne er gyldne. 
 
3. Skær osten i tern, og vend med bulgur og hindbær. 
 
4. Skyl salaten. 
Fordel bulgurblandingen i salatbladene, og top med dukkah. 
Dryp olie over, og krydr med salt og peber. 
Server med groft brød. 
 
✅ Årets bedste opskrifter fås på
Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1
person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.