Den panaché-belagte rødtungefilet, her med dertil
safran-coulis og grønsags-papillote er en flot og lækker ret. Rødtungen regnes
for en af de finere spisefisk
4 personer
# Ingredienser
4 rødtungefileter a 150 g
PAPILLOTE:
400 g knoldselleri og pastinak
½-1 dl olie
4 spsk hvidvin
4 kviste frisk estragon
4 stk bagepapir a 20 x 20 cm
1 æggeblomme til pensling
PANACHE:
160 g kammuslinger u/koral (rogn)
4 spsk olie
8 dråber trøffel-olie
3-4 spsk rasp
SAFRAN-COULIS:
5 dl grønsagsfond med tomat
75-100 g koldt smør
4 spsk olie
150 g skrællet agurk i små terninger
150 g hakket tomat i små terninger
Lidt citronsaft
* Tilberedning
1. Kog ½ liter god grønsagsbouillon med tomat.
(se opskrift).
Kog ind til 2 dl.
2. Til papillote skæres urterne i terninger på 1 cm.
Damp dem 2 min i olie og hvidvin.
Smag til, afkøl og fordel dem med estragon på ægge-smurt
bagepapir.
3. Luk papillotterne godt til ved at trykke kanten til
et lille stykke ad gangen, så det hele tiden overlapper.
4. Hak kammuslingerne groft, og bland ingredienserne
til panaché. Smag til med salt og peber.
Læg rødtungefileterne ud i 4 flader a 10 x 10 cm på et
smurt fad, og smør panaché-massen over.
5. Stil fisken i en forvarmet ovn på 220 °C i 10 min,
til den er fint gylden.
Pisk imens den varme indkogte fond til coulisen med
det kolde smør, lidt ad gangen og kog op ind imellem.
6. Vend olie, agurk og tomat i coulisen og
smag til med salt og citronsaft.
VIN FORSLAG:
Mellemfyldig hvidvin fx Tokay Pinot Gris, Trimbach fra
Alsace.
INFO: Rødtunge er en fladfisk i familie med helleflynder.
Udbredt i Nordatlanten fra Spanien til det nordlige Norge. Det er en smagfuld
spisefisk med magert kød, men den er væsentlig dyrere end rødspætten.
Se andre gode opskrifter med Rødtunge
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.