 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Bagetid i alt: 35 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 6-8 personer.
   
# Ingredienser
til Rabarberkage med mandellåg
750 g rabarber 
sukker (ca 1½ dl) 
2 tsk maizenamel 
mandler 
4 æg 
sukker (ca 1¼ dl) 
Ovnfast fad 
*
Sådan laves Rabarberkage med mandellåg
1. Sæt ovnen på 200 °C. 
Skyl rabarberne. 
Skær fod og blad af og befri dem for grove strenge. 
Skær dem i  lange stykker. 
 
2. Smør et ovnfast fad. 
Fordel rabarberstykkerne i fa det. 
Bland sukker og maizenamel og drys det over. 
Dæk fadet med alufolie og lad rabarberne mørne midt i ovnen
5-10 min.
Tag fadet ud og dæmp varmen til 175 °C.
 
3. Skold og smut mandlerne. 
Blend eller hak dem fint. 
Del æggene i blomme og hvide. 
Pisk æggeblommerne lyse med sukkeret og vend de finthakkede
mandler i. 
Pisk hviderne stive og fold dem forsigtigt i dejen. 
 
4. Fordel dejen over rabarberne og bag kagen midt i ovnen ca
en halv time. 
 
Tips: Server kagen lun med Creme Chantilly eller
vaniljeis. 
Hasselnøddekerner kan erstatte mandlerne. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Rabarber
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------