Kogebog.dk's Rød Hot sauce er en rar sauce at have stående.
Den egner sig lige godt til at blive lavet med medium stærke som helt stærke
chilier.
# Ingredienser:
1 dl olie
3 dl rødvin
2 spsk salt
6 top-spsk rørsukker
1 lille tsk citronsyre
evt. noget koncentreret tomatpasta
Atamon
TIPS: De chilier du har lyst, men så olie og rødvin lige
knapt dækker chilierne i gryden
Vil du bruge flere chilier, skal portionen ganges op, så det
stadig dækker chilierne.
Mængden af resten af ingredienserne justeres også. Skal du
eks bruge 2 dl olie og 6 dl rødvin skal du også gange resten af ingredienserne
med 2.
* Sådan gør du:
Fjern stilken fra chilierne, halver dem, skyl dem let og kom
dem i en gryde.
Hæld olie og rødvin i så det knapt dækker chilierne.
(husk at gange resten af ingredienserne op senere når du
kommer til dem).
Lad det småkoge ca 15 min.
Lad det køle af til den temperatur din foodprocessor (stavblender
eller blender) kan tåle.
Blend massen med stavblender – eller ?
Kog massen igen til du synes konsistensen er som du vil have
den – normalt bare et par minutter.
Smag til med citronsyre, sukker og salt.
Er den blevet for tynd, så tilsæt noget koncentreret tomatpasta.
Så skal det lige koges et par minutter igen.
Tag gryden af varmen og tilsæt Atamon efter anvisning på
flasken.
Hældes straks på rene, skoldede, Atamon-skyllede glas eller
flasker, som straks lukkes og lige vendes en tur på hovedet og tilbage igen.
Tips: Du kan erstatte rødvin med hvidvin og fx gule
chilier, hvis du vil have en lys sauce.
Du kan erstatte vinen med eddike, så får du en mere Sambal
Oelek lignende sauce.
Du kan også tilsætte løg, hvidløg, ingefær, citrongræs osv.
Saucen er relativt tynd. Du kan sagtens bruge noget mindre
væske (olie og rødvin) – fx så chilierne kun er halvt dækkede.
Det betyder ingenting hvis saucen skiller, den skal blot
rystes sammen igen. Hvis saucen er lavet ekstra hot, så er det rart at den er
tynd og let at fordele.
INFO: Red Hot Chili Peppers er et amerikansk alternativ
rockband, der blev stiftet i Los Angeles, Californien, i 1983. Gennem det meste
af deres karriere har bandmedlemmerne været vokalist Anthony Kiedis, guitarist
John Frusciante, bassist Michael "Flea" Balzary, og trommeslager Chad
Smith.
Se alle de bedste opskrifter med Sauce
Se alle de bedste opskrifter med Chili
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------