 
 
   
En lækker rejecocktail er en rigtig klassiker blandt forretter. Her giver vi den en lidt anderledes krydring med kørvel, som smager herligt sammen med rejer og grønsager! 
Tid: ca 20 min. 4 pers.
 
# Ingredienser
½ frisk agurk 
1 lille ds. majs (ca
300 g) 
125 g frosne ærter 
6 cherrytomater 
200 g pillede rejer (evt.
frosne) 
 
SAUCE: 
½ dl mager mayonnaise 
½ dl cremefraiche, 18% 
1 tsk friskpresset citronsaft
½ spsk hakket kørvel 
salt og peber
 
PYNT: 
persille eller kørvel
 
* Fremgangsmåde
1. Skræl agurken. Det
går nemmest med en kartoffelskræller. 
Skær agurken igennem på langs og fjern kernerne med en ske. 
Skær agurken i skiver. 
 
 
 
2. Lad majsen dryppe
af. Optø de frosne ærter. 
 
3. Skær hver tomat i
4 både. Optø rejerne hvis de er frosne. 
 
4. Rør mayonnaise, cremefraiche,
citronsaft, kørvel, salt og peber sammen til en sauce. 
 
5. Vend alle grønsagerne
med rejerne. Fordel det i portionsglas. 
 
6. Hæld sauce over. Pynt
med nogle små kviste af persille eller kørvel. 
 
7. Server forretten med
snitter af ristet brød. 
 
Tips: Ingredienserne kan også blandes i en større salatskål.
Saucen kan da serveres i en skål ved siden af. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Små retter
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------