Logo

Ribbensteg med sprød rødkål og honningkartofler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ribbensteg med sprød rødkål og honningkartofler

 

En helt klassisk steg med nyt, sprødt og sødt tilbehør. Steg gerne et lidt større stykke kød, så der er nok til lækre ribbenstegssandwich i dagene efter.

Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 1½ time. Rødkålen kan fryses. 4 personer

 

# Ingredienser til Ribbensteg:

1 ribbensteg (fx 800 g)

1 spsk groft salt

peber

1-3 dl god hønse- eller andebouillon

1 spsk majsstivelse

 

Rødkål:

1 løg

1 spsk olie

1 lille rødkål (ca. 1 kg)

1 æble

3-4 spsk balsamicoeddike

salt og peber

 

Tilbehør:

1 kg små kartofler

3 spsk honning

1 spsk smør

*

 

Sådan laver du Ribbensteg med sprød rødkål og honningkartofler:

Tjek, at alle ribbenstegens svær er skåret helt igennem, særligt ude i siderne.

Drys salt mellem alle sværene.

Krydr stegen med peber og læg den på en rist over en bradepande med 5 dl vand i bunden.

Sæt det i ovnen, tænd den på 200 °C og steg ribbenstegen i 1½ time.

 

Rødkål: Pil løget og hak det fint.

Svits det blankt i en stor gryde med olie.

Skær kålen i tynde strimler og svits dem med løget i et par min., til kålen falder lidt sammen.

Skær æblet i små stykker og vend dem i kålen sammen med balsamico.

Lad kålen simre under låg i 25 min., til den er mør, men stadig med bid.

Smag til med salt, peber og evt. mere balsamico.

 

Kartofler: Kog kartoflerne og pil dem.

Varm honningen op på en pande, til den begynder at bruse.

Tilsæt smør.

Skyl kartoflerne i koldt vand og vend dem i honningen.

Lad dem stege, til de er gyldne på alle sider.

Skru evt. ned for temperaturen, hvis det går lidt for hurtigt.

 

Tjek stegen: Hvis sværen ikke er sprød, kan du tænde for grillen til sidst.

Hold godt øje med, at sværen ikke bliver brændt.

Si skyen fra bradepanden op i en gryde og skum den for fedt.

Spæd med bouillon, til der er 4 dl i alt.

Opløs majsstivelse i 1 dl vand og jævn saucen.

Kog op og smag til med salt og peber.

Skær ribbenstegen i skiver og server med rødkål og honningkartofler.

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 7.427 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her