Logo

Risalamande

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Risalamande

 
Risalamande (riz à l'amande) er en klassiker på mange borde juleaften. Og det er selvfølgelig serveret med en traditionel kirsebærsauce. Se opskriften på risalamanden her.
4 personer. Tilberedningstid for en portion risalamande er 2 timer. Heraf er arbejdstiden ca 15 min.

 
# Ingredienser til risalamande:
½ portion kold risengrød (se opskriften på risengrød her)
½ stang vanilje
4 spsk flormelis (ca 30 g) eller 3 spsk sukker (ca 30 g)
75 g mandler (ca 1½ dl)
evt. citronskal
4 dl piskefløde
*

 
Sådan laver man risalamande
Start med at koge risgrøden.
Flæk herefter vaniljestangen og skrab kornene ud.
Rør så vaniljekornene i den varme grød sammen med sukker eller flormelis.
Afkøl så grøden.

 
Skold, smut og hak mandlerne. Nogle kan lide groft hakkede mandler og andre finthakkede mandler, så prøv dig eventuelt frem.
Rør de hakkede mandler i grøden, evt. sammen med reven citronskal.
Pisk slutteligt fløden til skum og bland den i den kolde grød.
Og så er risalamanden klar til servering

 
Tips til risalamande:
Risalamande er, som nævnt, en klassiker på mange dessertborde efter en solid julemiddag. Hvis du serverer risalamanden som dessert juleaften, skal du huske og gemme en hel mandel, som du skal komme i til sidst inden servering. Hvis der er flere børn til julefesten, kan du evt portionsanrette med flere hele mandler. Det kan også være ekstra underholdning til ”legen” om mandlen, hvis man blot hakker de smuttede mandler groft inden man kommer dem i desserten. Så kan gæsterne more sig med, og de nu også har fået mandlen eller ej.

 
En klassisk risalamande skal naturligvis serveres med en kirsebærsauce til. Og det har vi hos kogebog.dk naturligvis også en opskrift på. Du finder opskriften til kirsebærsauce her.

 
Ordet risalamande kan lyde fransk, men desserten kendes ikke i Frankrig og er ganske dansk. Den menes at stamme fra omkring år 1900, hvor desserten begyndte at blive serveret i stedet for risengrød til jul.
Velbekomme, og god fornøjelse med din risalamande.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.837 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her