 
 
   
Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: ca 20 min. Bagetid: ca 1¼ time. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Rismelskage
250 g rismel (knap 4 dl) 
175 g smør 
150 g sukker (ca 1¾ dl) 
3 æg 
1 usprøjtet citron 
1 tsk bagepulver 
smør til formen 
Sandkageform: 1 l 
*
Sådan laves Rismelskage
1. Sæt ovnen på 180 °C. 
 
2. Rør smør og sukker grundigt sammen. 
Del æggene i blomme og hvide og rør æggeblommerne enkeltvis
i smør-sukker blandingen. 
Rør godt imellem hver æggeblomme. 
 
3. Skyl og tør citronen og riv skallen fint. 
Pres saften og kom citronskal og -saft i dejen. 
 
4. Bland rismel og bagepulver og rør det i dejen. 
 
5. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. 
 
6. Smør en form og hæld dejen i. 
Bag kagen på ovnens nederste rille i ca 5 kvarter. 
Stik i kagen med en strikkepind: hænger der intet ved, er
kagen færdig. 
 
7. Lad kagen køle lidt af i formen, før den forsigtigt tages
ud og afkøler helt på bagerist. 
 
Tips: Appelsinsaft og -skal kan erstatte citron. 
Dejen kan tilsættes 1 dl rosiner. 
Kan fryses. Holdbarhed: 3-4 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Rismel
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------