 
 
   
Tilbehør. Arbejdstid: 10 min. Kogetid: ca 25 min. Bagetid: ca 15 min. Let at lave. Lav pris. 
4 personer.  
 
# Ingredienser
til Risrand
340 g langkornede ris (4½ dl) aborio-ris
8 dl bouillon eller letsaltet vand
Til formen: 25 g smør 
Randform: 1 l 
*
Sådan laves Risrand
Løse ris: 
1. Bring det letsaltede vand eller bouillonen i kog. 
Drys risene i og lad dem koge under tætsluttende låg og ved
svag varme 12 min. 
Tag gryden fra varmen og lad risen stå yderligere 12 min.
med låg. 
Sæt ovnen på 160 °C. 
 
2. Smør randformen godt. Fordel de løse ris heri. 
Tryk dem sammen med en gaffel og dæk formen med alufolie. 
 
3. Bag risranden midt i ovnen ca 15 min. 
Vend den ud på et rundt fad og server straks. 
 
Tips: Drys evt. randen med lidt paprika eller sorte
oliven. 
Risrand passer til næsten alle retter, både kød, fisk, fugl
og grønt. 
Risen kan også bages i små portionsforme. 
 
Risrand, grøn: 
Skyl, nip og hak ½ kg spinat og damp den, til den netop
falder sammen. 
Spul den koldt. Kog risene løse, følg pkt. 1. 
Pil og hak 1 løg. 
Varm 3 spsk olie i en tykbundet gryde og svits løgstykkerne
heri. 
Bland dem i risene sammen med spinaten. 
Smør en randform og fordel risblandingen heri. 
Tryk den sammen med en gaffel. 
Stil formen koldt og tildækket ca 1 time. 
Vend randen ud på et rundt fad. 
 
Risrand, rød: 
Erstat bouillonen med tomatjuice. 
Kogte grønsager kan nænsomt vendes i risen, før den trykkes
i formen. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Ris
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------