 
 
   
Romadur ost er en blød ost af komælk, af gulligbrun til rødlig farve, af rektangulær eller kubisk form, der vejer mellem 80 og 180 g.
Tilberedningstid: 15 min. Til 1 person: kan udvides til
flere. 
 
# Ingredienser
1 stykke romadur ost (eller Münster, Saint Albray)
3 spsk olie 
1 løg 
2 forårsløg
½ dl hvidvin 
½ dl hvidvinseddike 
½ dl mineralvand 
1 knsp kommen 
½ tsk merian 
1 knsp cayennepeber 
salt og friskkværnet peber 
sukker 
½ bdt purløg
 
* Tilberedning
Skær osten i skiver og anret dem på en tallerken. 
Kom olien i en skål. 
Skær løget i tynde ringe. 
Gør forårsløgene i stand og skær dem i strimler. 
Kom løg og forårsløg i olien. 
Hæld hvidvin, vineddike og vand ved og bland det. 
Krydr med kommen, merian, cayenne, salt, peber og sukker. 
Hæld løg og marinade over osten. 
Lad det trække 5-10 min. i køleskabet og server retten
drysset med fintklippet purløg. 
 
 
INFO: Romadur er en tysk rødkit-ost, der
ligner limburger, men er noget mildere. Oprindeligt siges osten
at være fra Belgien, men blev bragt til Bayern i Tyskland
omkring 1830. I dag anses osten for at være fra det sydlige Tyskland,
men fremstilles også i Østrig.
Osten fås i en række
varianter med hensyn til fedtindholdet, fra 30 til 60 procent. Den har form af en
lille mursten og modnes otte til ti dage. Den er pakket ind i papir og aluminiumsfolie.
Alternativer: Münster, Saint Albray
 
Se de bedste opskrifter med Mad til 1
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad på 30 min eller
Børnekokke.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.