 
 
   
Dessert. Arbejdstid: ca 20 min. Afkøles: ca 2 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 4 personer. 
   
# Ingredienser
til Romfromage
4 blade husblas 
3 æg 
3 spsk sukker 
1 dl (lys) rom 
2½ dl piskefløde 
 
Pynt:
1 dl piskefløde 
25 g mandler (½ dl) 
Portionsglas 
*
Sådan laves Romfromage
1. Læg husblassen i blød i rigeligt, koldt vand 8-10 min. 
 
2. Del æggene. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og
skummende. 
Tilsæt rommen. 
 
3. Tag husblassen op med det vand, der hænger ved. 
Læg den i en skål og smelt den over vandbad, se Bain-marie.
 
4. Pisk hviderne stive og fløden til skum. 
 
5. Hæld den håndvarme husblas i æggemassen i en tynd stråle
og rør, så husblassen straks fordeles i æggemassen. 
 
6. Vend flødeskummet i fromagen, når den begynder at stivne.
 
7. Vend forsigtigt de piskede hvider i fromagen. 
Fordel den i portionsglas og stil den koldt et par timer. 
 
8. Skold og smut mandlerne og hak dem eller skær dem i tynde
flager. 
Pisk fløden. 
Pynt fromagen med flødeskum og mandler lige inden
serveringen. 
 
Tips: Mandlerne kan ristes gyldne på en tør pande og
vendes i fromagen. 
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Fromage
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------