 
 
   
Disse små lette briochekranse
er perfekte som kuvertbrød, og dekorative er de tillige med! 
De smager saftsuseme godt. Brød er altid godt!
Tid: ca 1½ time, heraf
60-70 min til hævning og 10 min i ovnen. Antal: ca 20 stk. 
Rosenkransene er fryseegnede.
Holdbarhed ca 9 mdr.
 
# Ingredienser
50 g gær 
2 dl lunkent vand 
ca 1,4 liter hvedemel
½ tsk salt 
150 g smør eller margarine
2 spsk sukker 
4 æg
 
PENSLING: 
1 æg 
 
PYNT: 
kommen eller sesamfrø
 
* Fremgangsmåde
1. Udrør gæren i vandet.
Tilsæt 4 dl af melet samt saltet.
 
2. Rør dejen smidig.
Lad den hæve til dobbelt størrelse, ca 30 min. 
 
3. Rør blødt fedtstof
og sukker sammen. Pisk æggene.
 
4. Rør det i den hævede
dej.
Tilsæt resten af melet
(ca 1 liter).
 
5. Tag dejen op på et
melet bord og ælt den glat.
 
6. Tril dejen til lange,
knapt lillefingertykke pølser. 
Skær dem i ca 20 cm lange
stykker. 
 
7. Læg stykkerne dobbelt
og sno dem sammen. 
Form dem til kranse og
læg dem på en bageplade med bagepapir. 
 
8. Lad kransene hæve
30-40 min.
 
9. Pensl dem med æg.
Drys med kommen eller sesamfrø. 
 
10. Bag midt i ovnen
ved 250 °C i ca 10 min. 
Lad brødene køle af under
et klæde.
 
11. Server rosenkransene
til supper eller salater. 
Opbevar dem i en kagedåse
eller frys dem ned. 
Optø ved stuetemperatur
eller i mikroovn.
 
Tips: Evt. kan 1-2 dl af hvedemelet erstattes med grahamsmel.
 
Se alle de bedste opskrifter med Kuvertbrød
Se alle de bedste opskrifter med Brød
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------