En sandwichtærte er populær
gæstemad. Den er meget hurtig at lave, når du bruger færdigkøbt brød. Det er som
regel ikke nødvendigt med flere forskellige slags fyld, en slags er som regel nok.
Tid: ca 1 time + 2-12
timer, hvor tærten står koldt og trækker. ca 12 pers.
# Ingredienser
4 store runde knækbrødsskiver
FYLD:
1 ds. tunfisk i vand
(ca 185 g)
2 hårdkogte æg
1 rød peberfrugt
1 bdt. purløg
200 g (mager) mayonnaise
200 g cremefraiche
salt, peber
(karry)
PYNT:
3-4 spsk smøreost
½-1 grøn peberfrugt
1 bdt. radiser
* Fremgangsmåde
1. Tilbered fyldet. Lad
tunfisken løbe godt af.
2. Pil og hak æggene.
3. Udkern peberfrugten
og skær den i små tern. Hak purløget fint.
4. Rør mayonnaise,
cremefraiche og de øvrige ingredienser sammen.
Smag til med salt, peber
og evt. karry.
5. Læg brødskiverne sammen
med fyldet på et serveringsfad.
6. Lad gerne tærten stå
koldt et par timer eller natten over, så bliver den mere saftig.
Dæk den godt til med
plastfolie under opbevaringen.
7. Marker evt. portionsstykker
inden du pynter tærten.
Smør et tyndt lag smøreost
ovenpå lige inden serveringen.
Pynt med tynde skiver
af peberfrugt og radiser.
Tips: I stedet for tun kan du bruge kogt laks, evt.
blandet med lidt røget laks.
Se alle de bedste opskrifter med Små retter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------