En herlig fiskeret, som kan tilberedes både med søtunge og rødtunge. En fiskeret til festlige lejligheder. Søtunge har fantastisk fint og magert kød.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner
#Ingredienser
600 g søtunge- eller rødtungefileter
½ løg
2 spsk smør eller margarine
2 spsk hvedemel
1 fiskebouillonterning
1 dl vand
2 spsk tomatpuré
2 spsk farin
1 dl cremefraiche
1 knivspids cayennepeber
1 dl mousserende vin
200 g krebsehaler
½ bundt dild (valgfrit)
* Tilberedning
1. Pil løget og hak det fint.
Opvarm fedtstoffet på en pande og kom løget på.
Steg løget til det er blødt og rør så melet i.
Kom bouillonterningen i og pisk 1 dl vand i.
2. Tilsæt tomatpuré, farin, cremefraiche og cayennepeber
under omrøring.
Bland godt, bring i kog og lad det simre i 3 min.
3. Skyl fiskefileterne og lad dem dryppe af.
Rul fileterne sammen.
Læg fiskefileterne i saucen med sammenføjningen nedad.
Lad dem simre i 8 min til fiskens kød er hvidt og fast.
4. Bland forsigtigt vinen i saucen og varm det op.
Læg krebsehalerne i og lad dem blive varme.
Garner evt. med dildkviste og server straks med
pressede
kartofler og haricots verts.
Søtunge med krebsehaler:
Pr. portion: Energi: Kcal 359 = kj 1508
Kulhydrat 11 g Protein 36 g Fedt 19 g (48%) Fibre 0 g
VARIATION
Til en mere daglig variant kan du anvende rødspætte i
stedet for tunge og pillede rejer i stedet for krebsehaler.
Vinen kan erstattes med usødet, tør cider.
Tips:
Luksus-variant: Rul en skive gravad laks
ind i sø- eller rødtungefileten.
Gravlaksen skal bare blive varm, den behøver
ikke at blive gennemkogt.
Krebsehaler kan købes frosne eller i lage på dåse.
Anvend krebsehalerne straks når de er optøede
eller efter at dåsen er åbnet.
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.