 
 
   
Forret. Tilbehør. Arbejdstid: 15 min. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Salat, blandet grøn
½-1 hovedsalat eller iceberg 
10 blade frisée salat 
1 lille radicchio eller julesalat 
10 blade egeløvsalat eller lola rosa (krølsalat)
1 bdt brøndkarse 
 
Marinade:
olie 
1½ spsk vineddike 
salt og peber 
*
Sådan laves Salat, blandet grøn
1. Skær roden af salaten, fjern visne og grove blade. 
 
2. Skyl salatbladene i koldt vand. 
Slyng bladene tørre i salatslynge eller i et viskestykke,
foldet løst omkring. 
 
3. Lad små salatblade forblive hele. Riv resten af salaten i
strimler. 
Arranger salaten i en skål. 
 
4. Nip brøndkarsebladene fra stilken og bland dem i salaten.
 
5. Pisk marinaden sammen og hæld den over lige inden
serveringen.
 
Tips: Sammensætningen af denne salat kan varieres
efter årstid og smag. 
Om foråret er der spinatblade, skov- eller havesyre,
mælkebøtteblade, løvstikkeblade og vårsalat. 
Om sommeren fine nye radiser og gulerødder og forskellige
salattyper, både søde og bitre. 
Der må gerne være kontrast i smag og konsistens, og
marinaden bør ikke dominere salatens friske smag. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Salat
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------