Prøv denne tofudressing til grønsagerne, eller kartoffeldressingen til en blandet salat. Hurtigt let og lækkert.
Tilberedning 30 min. 4 portioner
#Ingredienser
TOFUDRESSING:
150 g tofu
saft og reven skal af ½ citron
2 spsk olie
5 spsk grønsags bouillon
1 bundt basilikum
½ bundt persille
2 tsk kapers og 1 syltet agurk
salt og hvid peber
1 nip sukker
KARTOFFELDRESSING:
1 stor kogt kartoffel
2 spsk cremefraiche 18%
1 spsk friskpresset citronsaft
1 tsk stærk sennep
2 spsk olie
4 spsk grønsags bouillon
1 fed hvidløg
salt og cayennepeber
1 bundt purløg
* Tilberedning
1. Lad tofuen løbe af og hak den fint.
Kør den i blender eller foodprocessor til en puré sammen
med citronsaft, citronskal, olie og bouillon.
2. Skyl basilikum og persille, tag bladene af kvistene og
hak dem fint. Hak agurk og kapers.
Bland urter, agurk og kapers i tofupuréen.
Smag til med salt, peber og sukker.
3. Kartoffeldressing: pil den kogte kartoffel og riv den,
eller mos den med en gaffel.
Bland den revne kartoffel med cremefraiche, citronsaft,
sennep, olie og grønsagsbouillon.
Pil hvidløget og pres det i dressingen.
4. Smag kartoffeldressingen til med salt og cayennepeber.
Skyl og hak purløget og rør det i dressingen.
Tips:
Tofu er lavet af soyabønner og er meget rig på proteiner,
den anvendes derfor meget i det vegetariske køkken.
Tofu kan købes indpakket eller i løs vægt i asiatiske
butikker,
eller i helsekostforretninger.
Udover den almindelige naturel tofu findes den med urter,
krydderier eller grønsager.
Tofu holder sig op til 10 dage, hvis den lægges i vand i en
dåse
med tætsluttende låg.
Vandet bør skiftes dagligt.
Pr. portion (i snit): Energi: Kcal 96 = kj 402
Kulhydrat 4 g Protein 2 g Fedt 8 g (75%) Fibre 1 g
• Kartofler indeholder mange fibre, vitaminer og mineraler.
• Tofu indeholder få kalorier, men meget værdifuldt
vegetabilsk protein.
Se alle de bedste opskrifter med Salater og med Dressinger
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.