 
 
   
Ingefær, bladselleri og chili er et enestående trekløver,
der kan sætte solidt fut i en ret. Her bliver de serveret med aromatiske peberfrugter
og blommer
8 personer 
 
# Ingredienser
4-6 røde eller blå blommer (ca. 200 g) 
6 stilke bladselleri i tynde, skrå skiver (ca. 200 g) 
2 røde peberfrugter i tynde strimler (ca. 200 g) 
 
Ingefærmarinade: 
1 lille, frisk og stærk rød chilipeber (thai) 
4 spsk sukker 
2 tsk frisk, fintrevet ingefær 
½ dl kogende vand 
½ dl risvinseddike 
 
Kan serveres til: 
600 g mild ost, fx hvidskimmel 60+ (34%) og/eller Svenbo 45+
(29%) 
Pynt: bladselleriblade 
Tilbehør: flutes 
 
* Tilberedning
Salat: Flæk blommerne og fjern stenene. 
Skær blommerne i tynde skiver på tværs. 
Fordel bladselleri, peberfrugt og blommeskiver i et fladt
fad. 
 
Ingefærmarinade: Flæk chilipeberen og fjern kernerne - under
rindende vand og med en spids kniv. 
Hak chilipeberen fint (ca. ½ tsk i alt). 
Kom chili, sukker og ingefær i en lille skål. 
Hæld kogende vand over og lad blandingen trække i ca. 2 min.
Tilsæt eddike og hæld marinaden over salaten. 
Lad den trække tildækket på køkkenbordet i ca. ½ time. 
 
Ved serveringen: Tag grønsager og frugt op af
ingefærmarinaden og 
anret dem på desserttallerkener sammen med stykker af ost. 
 
Drikkevarer: ung, frugtrig og syrefattig rødvin - en ung côtes
de Provence 
 
Tips: I stedet for risvinseddike kan man anvende
hvidvinseddike. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Ost
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.