Logo

Scones med kardemomme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Scones med kardemomme

 
Scones smager skønt og er ganske lette at lave. Prøv lækkerierne til din eftermiddagste, server dem for gæsterne eller glæd børnene med lidt lækkert i madpakken.
(8-10 stk) Tilberedningstiden for scones er 45 minutter. Heraf er arbejdstiden 30 minutter.

 
# Ingredienser til scones:
300 g hvedemel (5 dl)
2 tsk bagepulver
½ tsk kardemomme
1 spsk sukker (10 g)
½ tsk salt
75 g smør
1 æg
1½ dl cremefraiche 18%


* Sådan laver du scones
Start med at blande mel med bagepulver, kardemomme, sukker og salt.
Skær så smør i små stykker og smuldr det i dejen.
Saml nu dejen med æg og cremefraiche.
Dejen skal være let og blød uden at klistre.
Rul herefter dejen ud i ca. 2 cm ’s tykkelse.
Stik kagerne ud med en udstikker eller et glas med en diameter på ca. 7 cm.
Læg dem så på bageplade med bagepapir.


Bages ved 200 °C ca. 15 min. til de er gyldne.
Afkøl slutteligt de bagte scones på en rist.
Og så er dine scones klar til at blive serveret.

 
Tips til scones
Vi synes, en scone er så lækker, at den næsten kan spises til enhver lejlighed. Du kan fx servere den ligesom englænderne til en rigtig traditionel 5 o’clock tea. Her serverer de ofte en fad med forskellige lækkerier med finger sandwiches, kager og småkager. Til scones skal der serveres smør eller lemon curd.


Vi synes dog at disse scones er så gode, at du sagtens kan servere dem uden noget tilbehør. Eller du kan prøve at kaste dig ud i noget mere utraditionelt tilbehør som fx syltetøj eller honning.

 
Prøv også disse lækkerier til aftenkaffe, som en formiddags snack eller som nem dessert til gæsterne eller familien. De er jo ganske nemme at lave, og kan sagtens laves dagen før, de egentlig skal bruges. Vi synes dog, at de smager bedst lune.

 
Hvis du er til scones, vil du helt sikkert også synes om vores chokoladescones.
Og du kan heldigvis finde vores opskrift på chokoladescones her.


Og hvis du er glad for at bage kan du også give dig i kast med et af vores mange brød.
Prøv fx vores opskrift på speltbrød med yoghurt.
Du kan finde opskriften på speltbrød med yoghurt her.

 
Velbekomme, og god fornøjelse med dine scones.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.754 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
St-Bededag
Hvad laver du på St. Bededag 2024?
Effektiv reklame - klik her