 
 
Nem og lækker opskrift på vegetar bøffer med selleri, champignon,
tomater og ost. Skøn kødfri vintermad. Få den gode opskrift her...
Til 4 personer. Tilberedningstid:
20 min. Kogetid: 10 min. Gratineringstid: 10 min. Ikke fryseegnet. 
 
# Ingredienser
1-2 selleriknolde,
600 g i alt 
500 g champignoner 
3 spsk smør eller
margarine 
2 spsk hvedemel 
1 dl af
grønsagsvandet 
2½ dl bouillon (af terning) 
1 bdt persille 
salt, peber 
2 tomater 
½ dl reven ost 
 
* Tilberedning
1. Skræl
selleriknoldene og skær dem i 1 cm tykke skiver. 
Kog dem i letsaltet
vand 8-10 min. 
Tag skiverne op og
lad dem dryppe godt af. 
Kom dem i et smurt,
ovnfast fad. 
 
2. Sæt ovnen på 250
°C. 
 
3. Rens svampene og
skær dem i skiver. 
Svits dem i
fedtstoffet få minutter. 
Drys melet på og
spæd med grønsagsvand og bouillon. 
Lad stuvningen koge igennem nogle minutter. 
 
4. Bland persille i
stuvningen og smag den til med salt og peber. 
 
5. Skær tomaterne i
skiver og læg dem på selleriskiverne i fadet. 
Kom stuvningen over. 
 
6. Drys den revne
ost på og gratiner retten på midterste rille i ovnen i ca 10 min. 
Server med kogte
kartofler og kogte porrer. 
 
Variation: 
Erstat
selleriskiverne med fx pastinak, kålrabi, porrer eller artiskokhjerter (fås på
dåse). 
Pastinakkerne deles på langs og koges 10 min, kålrabi skæres i skiver og koges
som selleri, mens artiskokhjerter blot skal dryppe godt af for lage inden de
kommes i fadet. Gå i øvrigt frem efter opskriften, som angivet. 
 
Se også de andre gode opskrifter med grønsager HER 
 
✅ Årets bedste opskrifter fås på
Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Tøm køleskab, 
Mad til 1
person eller Mad på 30 min.
 
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.