 
 
   
Laksefilet bevarer formen, når den vendes i sesamfrø og
lynsteges. Her serveres den med courgettetern i flødesauce. 
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 5 min.
Tilberedning: 10 min. 
 
# Ingredienser
625-750 g lakse- eller ørredfilet 
2 spsk lys sojasauce 
3 spsk sesamfrø 
3 spsk solsikkeolie 
4 forårsløg, i tynde, skrå skiver 
2 store courgetter (eller agurker), i 2½ cm store tern 
½ citron, revet skal af 
1 spsk citronsaft 
½ tsk gurkemeje 
6 spsk fiskebouillon eller vand 
3 spsk piskefløde eller fromage frais 
salt og peber 
krølsalat, til pynt 
 
* Tilberedning
1. Skær skindet af fisken og skær den i stykker på ca. 4x2
cm. 
Dup dem tørre med køkkenrulle. 
De krydres let, pensles med sojasauce og drysses på alle
sider med sesamfrø. 
 
2. Varm 2 spsk af olien i en wok. 
Tilsæt fisk og lynsteg i 3-4 min, til de er let brunede over
det hele. 
Tages op med hulske, afdryppes på køkkenrulle og holdes
varme. 
 
3. Varm resten af olien i wokken og tilsæt forårsløg og
courgette (eller agurk) og svits under omrøring i 1-2 min. 
Tilsæt citronskal og -saft, gurkemeje, bouillon, salt og
peber og bring det i kog i 1 min. 
Rør fløde eller fromage frais i. 
 
4. Læg fiskestykkerne tilbage i wokken, og vend dem
forsigtigt i saucen, til de er helt varme. 
Pynt og server. 
 
Næringsindhold: 
Kalorier 550. Sukker 1 g. Proteiner 35 g. Fedt 45 g.
Kulhydrater 2 g. Mættede fedtsyrer 12 g. 
 


 
 
Kokkens tip
Læg fileten med skindsiden nedad, stik en skarp, bøjelig
kniv ind i den ene ende mellem kød og skind. Hold fast i skindet og før kniven
så fladt som muligt ned langs fiskens skind. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.