Shepherds pie eller cottage pie er en kødtærte med skorpe af kartoffelmos. Shepherds pie laves med lammekød, hvorimod cottage pie laves med oksekød. Shepherd's pie er en skøn ret, der kan varme dig på en kold og blæsende vinteraften.
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, kartofler: ca
20 min. Kødsauce: ca 15 min. Ovntid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Lav pris. 4-6
personer.
# Ingredienser til
Shepherd's pie - Irsk lammefad
500 g hakket
lammekød
1 løg
1 spsk worcestershiresauce
1 dl tomatpuré
2 spsk hakket persille
salt og peber
Til stegning: 50 g smør
Kartoffelmos:
1 kg (gamle) kartofler
2 dl mælk
30 g smør
salt og(hvid) peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Shepherd's pie - Irsk lammefad
1. Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
Kog dem godt møre i usaltet vand i ca 20 min.
Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre over varmen uden
låg.
2. Mos eller purér kartoflerne.
Bring mælken i kog og pisk den i kartoffelmosen lidt efter lidt.
Tilsæt smørret og smag til med salt og peber.
3. Sæt ovnen på 225 °C
4. Pil løget og hak det groft.
Smelt smørret i en tykbundet gryde og svits løget klart heri.
Tilsæt det hakkede kød og svits det, til det gryner og skifter
farve.
Vend hele tiden.
5. Tilsæt worcestershiresauce, tomatpuré og persille og lad kødsaucen
småsnurre under låg i ca 10 min. Smag til med salt og peber.
6. Kom halvdelen af kartoffelmosen i et smurt ovnfast fad.
Hæld kødsaucen over og dæk den med resten af kartoffelmosen.
Glat overfladen.
7. Stil fadet midt i ovnen i ca 20 min, til retten er gennemvarm
og mosen svagt lysebrun.
Server direkte fra ovnen.
Tips: En god kålsalat kan serveres til, fx Coleslaw.
Shepherd's pie kan også tilberedes af en rest kogt eller stegt
lammekød, der hakkes fint med en kniv eller i kødmaskine, før det kommes i gryden
til det svitsede løg.
Bruger du hakket oksekød, hedder retten Cottage pie.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------