Frokost. Arbejdstid: 30 min. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser til
Sildesalat med stenbiderrogn
2 kryddersildefileter
2-3 kogte kartofler
2 løg
1 æble
2 hårdkogte æg
Dressing:
50 g mayonnaise
3 dl ymer eller
cremefraiche
3 kviste dild
½ bdt purløg
1-2 tsk karry
1 tsk (dijon)sennep
salt og peber
Endvidere:
½ agurk
150 g letsaltet, frisk stenbiderrogn eller 1 glas ufarvet stenbiderrogn
(100 g)
*
Sådan laves Sildesalat med stenbiderrogn
1. Skær kryddersildefileter og kartofler i små terninger.
Pil og hak løget.
Skræl æblet, befri det for kernehus og skær det i terninger.
Bland silde-, kartoffel-, løg-, og æbleterninger og fordel dem
i et halvdybt fad.
Hak æggene groft og fordel dem over.
Dressing:
2. Bland mayonnaise og ymer i en skål.
Klip purløg og dildkviste og bland det i dressingen.
Smag til med karry, sennep, salt og peber.
Hæld dressingen over silde/grønsagsblandingen.
3. Skær agurken i tynde skiver og fordel dem over salaten sammen
med stenbiderrognen.
Spis Rugbrød eller Knækbrød, svensk
til salaten.
Tips: Se Kaviar, hjemmelavet.
Se alle de bedste opskrifter med Sild
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------