Det er gulerødderne
som adskiller skånsk bankekød fra almindeligt bankekød. Velsmagende
husmandskost i Sverige og dejlig hverdagsmad i Danmark!
Tid: 2 timer, heraf
1½-1¾ times simren. Retten er fryseegnet. Holdbarhed 6 mdr. 4 pers.
# Ingredienser
1 kg marvpibebov med
ben eller 600 g uden ben
2 spsk smør eller
margarine
3 spsk hvedemel
2 tsk salt
12-15 korn allehånde
2-3 laurbærblade
4 dl vand
2-3 løg
2-3 gulerødder
* Fremgangsmåde
1. Skær kødet i ret
store tern, 4 cm.
2. Brun fedtstoffet
i en stegegryde. Brun kødet på alle sider.
3. Drys melet over.
Rør godt rundt så det fordeles ordentligt.
4. Tilsæt salt,
allehånde, laurbærblade og vand.
5. Lad retten simre
under låg 1 time. Rør rundt nu og da.
6. Skræl løg og
gulerødder.
Skær løgene i både og gulerødderne i store stykker.
Kom det i gryden.
7. Lad det koge
yderligere 30-45 min eller til kødet er mørt.
Server med kogte
kartofler og syltede rødbeder.
Tips: Bliver der en rest, kan den anvendes til en
kødpie.
Læg bankekødet i en
tærteform eller ovnfast fad og dæk med mørdej.
Pensl med æg og bag
pien 20-25 min i en 200 °C varm ovn.
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød
Se alle de bedste opskrifter med Brød
Se alle de bedste opskrifter med Grøn salat
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------