 
 
   
Grønsagernes milde
smag harmonerer meget fint med den salte smag af skaldyr. Her er en
virkelig lækker ret, der er god netop nu! Ret
nemt og lækkert
Tid: 40 min. 4 pers.
 
# Ingredienser
1 squash 
1 bundt bladselleri 
1 rød peberfrugt 
2 løg 
1 aubergine 
3 spsk olie 
1 ds flåede tomater,
knuste 
3-4 fed hvidløg 
½ tsk salt 
300 g rejer med skal
150 g frosne
"Crab-Sticks" 
1 ds muslinger (225 g) 
 
* Fremgangsmåde
1. Skær squash,
selleri og peberfrugt i strimler. 
Pil og hak løgene.
Skær auberginen i tern. 
 
2. Svits grønsagerne
i olien i en stor gryde. 
Hæld tomaterne på. 
 
3. Tilsæt presset
hvidløg og smag til med salt. 
 
4. Lad grønsagerne
simre ca 15 min. 
 
5. Optø rejer og
"Crab-Sticks". 
Pil rejerne og skær "Crab-Sticks" i bidder. 
 
6. Kom rejer,
"Crab-Sticks" og muslinger i gryden og varm det hele igennem. 
Det må ikke koge,
for så bliver skaldyrene seje. 
 
7. Server retten med
ris eller brød.
 
Tips: Du kan hælde skaldyrs-ratatouillen i et
ovnfast fad og drysse 2 dl reven ost over. 
Gratiner i en 250 °C
varm ovn ca 10 min. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk eller med
Skaldyr
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------