Vildrisblandingen
steger vi her med "hotte" krydderier, sammen med rejer og krabber,
det giver ekstra fin smag. Her er en virkelig lækker ret med ris, der er
godt netop nu!
Tid: ca 35 min. Retten
er fryseegnet. Holdbarhed ca 6 mdr. 4 pers.
# Ingredienser
1 løg
1 chili
et stykke syltet
ingefær
1 spsk olie
3 dl vildrisblanding
6 dl vand
½ tsk salt
500 g rejer med skal
1 ds. krabber (175 g)
et par dråber Tabasco
* Fremgangsmåde
1. Pil løget og hak
det fint.
Udkern chilien og
skær den i fine strimler. Skær ingefæren i små tern.
2. Opvarm olien i en
gryde, der kan rumme hele portionen.
3. Svits løg, chili
og ingefær nogle minutter.
Tilsæt risene og
steg dem til de er blanke.
4. Tilsæt vand og
salt.
Lad retten simre
under låg ca 20 min eller efter rispakkens anvisninger.
5. Pil rejerne og
lad krabberne løbe af.
6. Rør rejer og
krabber i den varme risblanding.
Stænk med et par
dråber Tabasco.
Server retten med
chilisauce og flûtes.
Tips: Hvis du ikke kan få fat i frisk chili, kan du
bruge rød eller grøn peber i stedet.
Lav gerne en dobbelt
portion. Frys ned i portionspakker som senere kan bruges som en let frokostret.
Se alle de bedste opskrifter med Skaldyr eller Ris
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------