 
 
Skal maden have et strejf af Mexicos sol og varme? Prøv
denne skinkeschnitzel med peberfrugt, løg og tomat med brune ris. Let og hurtig
opskrift HER
2 personer. Er du
alene så halver ingredienserne. Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 20 min. 
 
# Ingredienser
250 g
skinkeschnitzler eller sautéskiver
½ spsk olie 
1 løg 
1 fed hvidløg 
2 peberfrugter 
salt og peber 
1 dåse hakkede
tomater med chili 
Tilbehør: 100 g
brune ris 
 
* Tilberedning
1. Kog risene efter
pakkens anvisning. 
 
2. Krydr kødet med
salt og peber og brun det hurtigt på en varm slip let-pande med olie. 
 
3. Tag kødet af
panden og steg nu fintsnittet løg og fintsnittet hvidløg et par min. 
Tilsæt strimlede
peberfrugter og steg 5 min under omrøring. 
Krydr med salt og
peber og tilsæt de hakkede tomater. 
Kog det igennem ved
rask varme 5 min. 
 
4. Læg kødet i saucen
og varm det igennem et par min.
Server med ris.
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, 
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.