 
 
   
Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Kogetid, spidskål: 8-12 min. Kogetid, stuvning: ca 5 min. Let at lave. Lav pris. 4 personer.  
   
# Ingredienser
til Spidskål, stuvet
1 spidskål (ca. 1 kg) 
2 tsk salt pr. l kogevand 
40 g smør 
40 g hvedemel (ca. ¾ dl) 
2 dl kogevand fra kålen 
2 dl mælk eller fløde 
salt og hvid peber 
reven muskatnød 
*
Sådan laves Spidskål, stuvet
1. Befri kålen for de yderste grove blade. 
Del den i 4-8 både og skær stokken fra. 
 
2. Læg kålen i en gryde. 
Hæld kogende, letsaltet vand ved, kålen skal netop være
dækket. 
Lad den koge under låg og ved svag varme 8-12 min. 
 
3. Lad kålen dryppe af i en sigte over en skål. 
Gem kogevandet. Skær kålen groft med en kniv. 
 
4. Smelt smørret i en tykbundet gryde, det må ikke tage
farve. 
Rør melet i og tilsæt kogelage og mælk lidt ad gangen under
konstant omrøring, til saucen er glat og tyk. 
 
5. Lad saucen koge ved svag varme og under hyppig omrøring,
ca 5 min. 
Smag til med salt, hvid peber og reven muskatnød. 
Vend den hakkede kål i og varm igennem. Server straks. 
 
Tips: Hvidkål kan erstatte spidskål. 
Så må kogetiden fordobles, medmindre det er sommerhvidkål,
der også er hurtigt mør. 
Server kålen til stegte- og kogte kødretter, fx Oksebryst,
sprængt, Frikadeller,
Medisterpølse,
hjemmelavet eller pølser.
 
Se alle de bedste opskrifter med Spidskål
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------