Kogt kød serveres ikke så tit mere, men det er både delikat
og velsmagende. Og sammen med en stærk peberrodsdip og et grønt drys smager det
vidunderligt.
SPRÆNGT SVINENAKKEKAM, GRØNT OG PEBERRODSCREME
4 personer. Er I kun to , så halver opskriften. Arbejdstid:
45 min. Tid til at sprængning: 12-24 timer. Kogetid: 2 timer
# Ingredienser til Sprængt svinekam:
750 g svinenakkekam uden svær
Saltlage:
600 g groft salt
75 g sukker
3 litervand
4 laurbærblade
1 spsk hel sort peber
3-4 kviste frisk rosmarin og timian
Suppeurter:
fx 1 løg, 1 gulerod og 1 persillerod
Peberrodsdip:
2 dl cremefraiche 18%
3-4 spsk frisk peberrod
salt og friskkværnet peber
Grønsager:
500 g gulerødder
250 g friske grønne bønner
Tilbehør:
friskkogte kartofler
grøn salat
bredbladet persille
purløg
*
Sådan laver du Sprængt svinekam:
Kog saltlagen til salt og sukker er helt opløst, og køl
lagen helt af.
Læg kødet i den kolde lage, og stil det i køleskabet i 12-24
timer.
Tag kødet op af lagen, læg det i en gryde, og dæk med koldt
vand.
Giv det et opkog, fjern skum, og tilsæt suppeurter.
Kog kødet ved svag varme i ca. 2 timer.
Kernetemperaturen i kødet skal være 80 °C målt med stegetermometer.
Blend cremefraiche med fintrevet peberrod.
Smag til med salt og peber.
Rens grønsagerne.
Skær gulerødderne i stykker på størrelse med bønnerne.
Kog gulerødder i letsaltet vand i ca. 5 min., og kog bønnerne
med i de sidste 2-3 min.
Skær kødet i skiver, og server med peberrodsdip, friskkogte grønsager,
kartofler og evt. salat.
Drys med grofthakket persille og purløg.
TIPS: Tynde skiver kold, kogt sprængt nakkekam er dejligt
pålæg på rugbrød.
At kød er "sprængt" betyder, at det er saltet. Det
er en slags marinering, der gør kødet saftigt. Industrien bruger ofte
nitritsalt, der gør kødet rødt og forlænger holdbarheden.
KOLDE PANDEKAGER MED APPELSINCREME
4 personer. Er I
kun to , så halver opskriften.
Arbejdstid: ca. 1 time. Hviletid: 30 min. Bage-/kogetid:
30 min.
# Ingredienser til pandekager med appelsincreme:
Pandekager:
3 æg
125 g hvedemel
2 spsk sukker
25 g smør
3 dl mælk
smør til bagning
Appelsincreme:
2 æg
½ liter sødmælk
75 g sukker
40 g majsstivelse
½ stang vanilje
1 spsk sukker
1½ dl piskefløde
2 tsk appelsinskal (øko)
Tilbehør:
3-4 appelsiner
50 g hasselnøddekerner
*
Sådan laver du pandekager med appelsincreme:
Pisk æggene sammen med mel og sukker.
Tilsæt smeltet smør og mælk lidt ad gangen under piskning.
Stil dejen i køleskab i mindst 30 min.
Pisk æg, mælk, sukker og majsstivelse sammen i en gryde, og tilsæt
vaniljekorn og vaniljestang.
Pisk cremen under opvarmning, til den når kogepunktet.
Hæld cremen i en skål, og drys overfladen med sukker.
Lad cremen blive kold.
Bag pandekagerne i lidt gyldent smør på en slip let-pande i
et par min. på hver side.
Pisk fløden til let skum, og vend det i cremen.
Smag til med fintrevet appelsinskal.
Smør pandekagerne med cremen, og rul dem sammen.
Server de fyldte pandekager med appelsinskiver og hakkede nødder.
Se flere 2-retters menuer her
Kilde: Hjemmets bedste MAD