 
 
   
Denne italiensk-inspirerede opskrift på sprøde kager med
mandler er nem at tilberede og giver et fantastisk resultat. Prøv at bage disse
biscotti - kammerjunkere
(ca. 75 stk.) ☺ Retten kan tilberedes af
Børnekokke
 
# Ingredienser
2 æg
150 g sukker (ca. 1¼ dl) 
50 g smeltet, afkølet smør 
200 g mandler (ikke smuttede) 
300 g hvedemel (ca. 5 dl) 
1 tsk bagepulver 
¼ tsk fint salt 
 
Forbagning: Ca. 25 min ved 175 °C. 
Bagning: Ca. 15 min ved 175 °C. 
 
* Tilberedning
Pisk æg og sukker sammen i ca. 4 min. 
Tilsæt smeltet, afkølet smør og mandler. 
Bland mel, bagepulver og salt og vend det i dejen. 
Ælt dejen let sammen og lad den hvile tildækket i køleskabet
i ca. 1 time. 
Del dejen i 3 portioner og form dem til stænger (ca. 4 cm
brede og 30 cm lange). 
Læg stængerne på en plade med bagepapir og forbag dem ca. 25
min midt i ovnen. 
 
Stil pladen på en bagerist og lad stængerne køle af 1-2 min.
Skær stængerne i 1 cm tykke, skrå skiver. 
Læg skiverne på bagepapiret og bag kagerne færdige midt i
ovnen, 15 min. 
 
Tips: Kagerne kan også tilberedes uden mandler og
serveres som "kammerjunkere"
fx til koldskål. Form dejen til ca. 35 cm
lange stænger og forbag dem som nævnt i opskriften. 
Skær de bagte stænger i ½ cm tykke skiver og bag dem
færdige. 
Af portionen bliver der ca. 120 "kammerjunkere". 
Både sprøde kager og "kammerjunkere" kan opbevares
i en tæt kagedåse. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Kammerjunkere
 
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.