Blæksprutter er en klassisk ingrediens i det kinesiske
køkken, og de er meget lækre, når de tilberedes som i denne opskrift.
4 portioner. Sværhedsgrad: Meget let. Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 10 min.
# Ingredienser
450 g istandgjorte blæksprutter (calamari)
25 g Maizena
1 tsk salt
1 tsk friskkværnet, sort peber
1 tsk chiliflager
jordnøddeolie, til stegning
dipsauce, tilbehør
* Tilberedning
1. Med en skarp kniv skæres fangarmene af kropsposerne.
Skær kropsposerne op og læg dem fladt ud.
2. Rids indersiden af kropsposerne i et rudemønster og skær
derefter hver af dem i 4 stykker.
3. Rør Maizena, salt, peber og chiliflager sammen.
4. Kom denne blanding i en stor plastpose.
Læg blækspruttestykkerne i den og ryst, så de dækkes af
melblandingen.
5. Varm ca. 5 cm jordnøddeolie i en stor, forvarmet wok.
6. Tilsæt blækspruttestykkerne ad flere omgange og lynsteg i
ca. 2 min, eller til de begynder at krølle.
De må ikke få for meget, for så bliver de seje.
7. De tages op med en hulske og afdryppes på køkkenrulle.
8. Fordel de stegte blækspruttestykker på tallerkener og
server straks med en dipsauce.
Næringsindhold:
Kalorier 156. Sukker 0 g. Proteiner 17 g. Fedt 6 g.
Kulhydrater 7 g. Mættede fedtsyrer 8 g.
Kokkens tip
Blæksprutter (calamari) kan købes dybfrosne, hvis du ikke
kan få friske. De er gjort i stand og er nemme at anvende. Sørg for, at de er
helt optøede, inden de tilberedes.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.