 
 
  Denne friske ret er god at servere på en mild sommeraften. Laksen serveres med stuvede kartofler og en lækker dildpesto. Grilles
gravlaksen sænkes fedtindholdet. 
Forberedelse 10 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner 
 
#Ingredienser
12 skiver gravet laks, ca. ½ cm tykke 
1 spsk olie 
 
STUVEDE KARTOFLER: 
8 kogte kartofler 
2 spsk smør eller margarine 
1½ spsk hvedemel 
3 dl letmælk 
salt og peber 
2 spsk finthakket dild 
 
* Tilberedning
1. Pil de kolde kogte kartofler og skær dem i mundrette
bidder. 
 
2. Smelt fedtstoffet i en gryde og pisk melet i. 
Spæd med lidt mælk ad gangen under omrøring 
og lad saucen komme i kog. 
Lad den koge i 3-5 min. 
Smag til med salt og peber. 
 
3. Læg kartoflerne i saucen og varm det ved svag 
varme til kartoflerne er gennemvarme. 
Rør den hakkede dild i. 
 
4. Opvarm olien på en pande og steg lakseskiverne ½ min på 
hver side til laksen har fået en lidt lysere, rosa farve. 
(Det er vigtigt, at laksen ikke steges for længe, så 
kan den blive for salt). 
Anret laksen smukt på varme tallerkener og server med 
de stuvede kartofler og desuden gerne dildpesto (se Tips). 
 
Stegt gravlaks: 
Pr. portion: Energi: Kcal 462 = kj 1940 
Kulhydrat 32 g Protein 34 g Fedt 22 g (43%) Fibre 3 g 
 
Tips:
 
 
Dildpesto: 
2 bundter dild 
½ ½ dl madolie (neutral) 
½ dl olie 
½ dl reven ost 
½ dl smuttede mandler 
1 fed hvidløg 
1 nip salt 
*
Hak dilden groft og læg den i en 
blender eller foodprocessor. 
Hæld de to slags olie ved. 
Kør til en jævn masse og tilsæt 
imens ost, mandler og hvidløg. 
Smag til med et nip salt. 
Du kan erstatte mandlerne med 
mere ost. 
Dildpestoen kan serveres til alle 
typer fisk. Prøv den fx til stegt sild. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.