I det nordligste Jylland serverer man råsyltede bær eller en kompot af tranebær, tyttebær eller stikkelsbær til den stegte rødspætte. Andre
steder er det mere almindeligt med persillesauce.
Find opskriften på persillesauce nederst.
2 personer. Arbejdstid: 25 min. Stegetid: 10 min.
# Ingredienser
2 hele flåede rødspætter eller 300 g rødspættefileter
salt og peber
50 g rugmel eller durummel
100 g smør
1 spsk olie
Syltede tyttebær:
100 g tyttebær
2-3 spsk sukker
Tilbehør:
kogte kartofler
* Tilberedning
Tyttebær:
1. Rør tyttebær med sukker.
Stil dem på køkkenbordet og rør af og til,
til sukkeret er helt opløst.
2. Rens rødspætterne og dup dem tørre.
Drys dem på begge sider med salt og peber og
vend dem i mel.
Steg dem på en varm pande med halvdelen af
smørret og olien i 3-5 min på hver side - efter tykkelse
(fileter skal have 2-3 min. på hver side).
3. Anret fisken på varme tallerkener og
kog panden af med resten af smørret til en smørsauce.
4. Server rødspætterne med kogte kartofler, smørsauce og
tyttebær.
Tips: Om sommeren kan du erstatte tyttebær med ribs.
Persillesauce:
# Ingredienser
1 bundt persille
15 g smør
4 tsk hvedemel
2½ dl mælk
muskatnød
* Tilberedning
Skyl persillen godt,
tør den og hak den med en kniv.
Smelt smørret i en
gryde og rør melet i.
Tilsæt mælken lidt
ad gangen og
giv det et opkog
under omrøring.
Skru ned og lad saucen
simre i 5-10 min.
Smag til med revet
muskatnød, salt og peber.
Tilsæt evt lidt
frisk estragon, dild eller kørvel.
Se alle de bedste opskrifter med Julemad og Gl. dansk mad
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv:
Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------