 
 
 
Smørstegte figner med kanel og citron- og appelsinsaft er en
lækker og frugtig dessert med et twist. Anret de stegte frugter på tallerkener
sammen med kanel-is
4 personer
 
# Ingredienser 
KANEL-IS: 
½ liter piskefløde 
1½ dl mælk 
4 hele stænger kanel 
4 nelliker 
8 æggeblommer 
150 g sukker 
 
DESUDEN: 
8 friske figner 
75 g smør 
2 tsk sukker 
1 tsk st. kanel 
saft af 2 citroner 
saft af 2 appelsiner 
 
* Tilberedning
 

1. Til isen bringes fløde og mælk i kog, 
kanelstænger og nelliker tilsættes. 
Stil til side og lad det hvile ½ time. 
 

2. Pisk æggeblommer og sukker sammen til en 
ensartet masse og tilsæt mælkeblandingen under 
kraftig piskning. 
 

3. Stil massen over svag varme evt. i vandbad og 
rør i den hele tiden, til den legerer. 
Pas på, at den ikke får for meget varme, så den klumper. 
 

4. Køl massen af og frys den enten i en ismaskine eller 
ved at stille den i fryseren og røre den igennem hvert 
20. minut den første time, inden isen fryses endeligt. 
 

5. Del fignerne i tynde både og rist dem let i lidt smør. 
Drys med sukker og kanel. 
 

6. Hæld citron- og appelsinsaften ved og kog let ind. 
Anret fignerne stjerneform i dybe tallerkener og 
med is og saften fra stegningen. Pynt med lidt friske
mynteblade. 
 
Vinforslag: Sauternes fx Barsac, Chateau Doisy-Vedrines
 
Se andre gode opskrifter med Figner eller Kanel-is
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.