 
 
   
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Skal hvile, dej: mindst 30 min. Bagetid i alt: ca 30 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 6 personer.
   
# Ingredienser
til Stikkelsbærtærte
Tærtedej: 
250 g hvedemel (ca. 4 dl) 
175 g smør 
20 g flormelis (2 spsk) 
1 æg 
1 spsk koldt vand 
 
Fyld:
500 g modne stikkelsbær 
60-80 g sukker (¾-1 dl) 
½-1 tsk stødt kanel 
Pensling: 1 æg 
Tærteform: 22 cm 
*
Sådan laves Stikkelsbærtærte
Tærtedej:
1. Kom melet i en skål. 
Hak smørret i med en kniv og smuldr det grynet med fingrene.
Bland flormelis i og saml hurtigt dejen med ægget og det
kolde vand. 
Lad dejen hvile indpakket i køleskabet mindst ½ time. 
 
2. Sæt ovnen på 200 °C. 
 
3. Rul ⅔
af dejen ud på et melet bord. 
Beklæd en letsmurt eller koldtskyllet tærteform med dejen og
sørg for, at den går 3-4 cm op ad siderne, den kryber ved bagning. 
Prik tærtebunden med en gaffel og forbag den i ovnen ca 10 min.
ved 200 °C. 
 
Fyld:
4. Skyl stikkelsbærrene koldt og nip dem for blomst og
stilk. 
 
5. Fordel stikkelsbærrene over den forbagte tærtebund. 
 
6. Bland sukker og kanel og drys det over bærrene. 
 
7. Rul resten af dejen ud på et melet bord. 
Skær den i fingertykke strimler og læg dem som et gitterværk
over bærrene. 
Pensl med sammenpisket æg. 
 
8. Bag tærten færdig i ovnen ca 20 min. ved 200 °C, til
overfladen er gylden. 
Server lun eller kold med flødeskum eller cremefraiche til. 
 
Tips: Halverede udstenede blommer kan erstatte
stikkelsbærrene. 
 
Stikkelsbærtærte med
marengs:
Lav en tærtebund af ¾ af den her angivne portion dej. 
Fortsæt til og med pkt. 6. 
Pisk 3 æggehvider halvt stive og kom 1 spsk sukker i. 
Pisk dem derefter meget stive, det vil sige, at der skal
piskes flere min, efter at hviderne er så stive, at de holder formen. 
Vend 60 g sukker (¾ dl) og 60 g flormelis (knap 1¼ dl) i
æggehviderne. 
Fordel marengsmassen over stikkelsbærrene. 
Sæt tærten i ovnen ca 30 min. ved 160 °C, til marengsen er
gylden og tør. 
 
Se alle de bedste opskrifter med Stikkelsbær
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------